Du er her:  

Kvalitet

For os handler kvalitet om at levere produkter, der opfylder virkelige behov, og som gør dig i stand til fortsat at gøre de ting, som du altid har holdt af at gøre. Vi kalder det for en "totaloplevelse af kvalitet", et arbejde, der starter med produktudviklingen hos Doro og fortsætter med fremstillingsprocessen hos vores leverandører

Kvalitetssikring – en grundlæggende forudsætning for succes

Doro lægger stor vægt på kvalitetskontrol. Regelmæssige kontroller og overvågning er de vigtigste elementer i udviklingen og fremstillingen af nye produkter. En gennemført kvalitetskontrol med klare interne og eksterne processer er en forudsætning for at kunne tage det næste skridt ind på produktområdet.

I de seneste år har Doro koncentreret produktionen med et begrænset antal leverandører, som har vist sig at være i stand til at fastholde en høj, ensartet kvalitet. Inden der indgås kontrakt med en ny producent, foretager Doro uanset produktområdet en fabriksevaluering, som består af en omhyggelig kontrol af virksomheden og produktionsfaciliteterne.

Hver enkelt fremstillet serie kontrolleres derefter af vores egne medarbejdere, som tager stikprøver på leverandørens fabrik, hvorefter varerne transporteres til et af Doros centrale lagre i Malmö eller Paris. Når varerne er ankommet til lageret, kvalitetskontrolleres de igen. Ud over disse kontroller gennemføres der hvert kvartal en mere omfattende kontrol af alle leverandørers kvalitetsniveau.

Alle leverandører måles på følgende områder:

• Forventet niveau for kundereturer
• Leveringskontroller
• Leveringspræcision
• Gennemløbstider

Doro rangordner og vurderer samtlige producenter

På denne måde kan både Doro og leverandøren se, hvilket niveau kvalitetskontrollerne befinder sig på. Doro hjælper ofte med fejlsøgningen i den faktiske fremstillingsproces i Asien. Dette giver en betydelig viden om mulighederne for at fremstille nye produkter, men gør det også muligt at forbedre fremstillingen af eksisterende produkter.

Doro forlanger, at leverandørerne underskriver en erklæring om deres sociale ansvar. Denne erklæring indeholder en lang række krav vedrørende børnearbejde og tvangsarbejde, arbejdsmiljø, lønniveauer, arbejdstid og retten til medlemskab af ens foretrukne fagforening. Denne erklæring giver i tilfælde af kontraktbrud Doro ret til straks at bringe ethvert samarbejde med leverandøren til ophør.