Doro PhoneEasy® 410gsm udstilles i Sveriges pavillon i Shanghai

4. august 2010

Expo 2010 i Shanghai

Sveriges bidrag til verdensudstillingen i 2010 er en hyldest til "innovationsånden". Halvtreds eksempler på svensk innovation er blevet udvalgt til at repræsentere landet, og Doros populære, brugervenlige mobiltelefon er en af dem

De olympiske lege i Beijing i 2008 var en stor begivenhed for Kina, men Expo 2010 i Shanghai er endnu større. Det forventes, at omkring 70 millioner mennesker - heraf 95 % kinesere - vil besøge verdensudstillingen mellem 1. maj og 31. oktober 2010.

I overensstemmelse med udstillingens tema, "Bedre by, bedre liv", mødes besøgende i den svenske pavillon af en oplevelse af "bæredygtighed, innovation og kommunikation". Pavillonens fire, forbundne strukturer er designet og bygget til at symbolisere det harmoniske samspil mellem by og land.

Doro på udstilling

Den svenske pavillon illustrerer, hvordan Sveriges "innovationsånd" forbedrer bymiljøerne og levestandarden, og demonstrerer kommunikationens vigtighed i nutidens teknologiske verden. Den viser halvtreds eksempler på svensk opfindsomhed, herunder den populære Doro PhoneEasy® 410gsm.

Den brugervenlige mobiltelefon er i godt selskab og deler rampelyset med de velkendte resultater fra Sveriges mest succesfulde globale virksomheder som Tetra Pak, Volvo og IKEA. Der vises også nye ideer fra mindre kendte virksomheder, herunder en innovativ solenergibaseret vandrensningsenhed til husstande i områder, hvor der ikke er meget rent vand.

Udstillingens formål er at videreudvikle Sveriges positive image i Kina og reklamere for den kreativitet, der kendetegner svensk handel og industri. Du kan læse mere om Sveriges deltagelse via linkene til højre.

Kategori:  Nyheder