Det grønne ECO FUNCTIONALITY-mærke, som findes på Doros nye DECT-produkter, er en del af firmaets forpligtelse overfor miljøbevidste forbrugere. ”I dag ønsker mange mennesker at kunne få mulighed for at vælge produkter ud fra et miljømæssigt perspektiv,” siger Camilla Nilsson, marketingchef hos Doro. ”Problemet er, at det ikke altid er lige let at vide, hvad det bedste valg er med produkter som vores.
Reducere miljøbelastning
Doro har derfor gennemført sit ECO FUNCTIONALITY-program med to hovedmål i tankerne: ”At finde ud af, hvordan vi kan reducere vores produkters miljøbelastning og at henlede forbrugernes opmærksomhed på disse produkter, ” forklarer Nilsson. For at kvalificere sig til denne mærkning skal et trådløst DECT-produkt kunne udvise reduceret strømforbrug både ved anvendelse og ved stand-by . Desuden skal strømforbruget ved transmission mellem håndsættet og baseenheden automatisk justeres efter afstanden mellem de to enheder, således at der bruges mindre strøm jo kortere afstanden er.