Doro 8040
IT-magasinet Alt om DATA har netop udgivet sin anmeldelse af vores seneste smartphone Doro 8040, og den får flotte ord med på vejen.


Knud Søndergaard fra Alt om Data har de seneste par uger haft en Doro 8040 som tro følgesvend, og nu har han fældet dom over den nye smartphone, der høster 4,5 ud af 5 mulige stjerner og samtidig får et ”Alt om DATA anbefaler”-prædikat med på vejen. Den flotte karakter skyldes bl.a. telefonens intuitive brugerflade og de forskellige tryghedsfunktioner – men også designet og den generelle opdatering på skærm, kamera og hukommelse i forhold til tidligere modeller spiller ind.
”Den nye model 8040 gør et ualmindeligt positivt førstehåndsindtryk. Startskærmen er gjort overskuelig med meget større og færre ikoner end tidligere. Touchfelterne på skærmtastaturet er større end normalt, og de er ikke så hypersensitive som på nogle smartphones”, skriver redaktøren, der gerne anbefaler Doro 8040 til alle unge mennesker, der er blevet ældre - som han selv så fint beskriver det.

Du kan læse hele Alt om Datas anmeldelse af Doro 8040 her 



Find nærmeste forhandler af Doro 8040 her