Svenske Doro, der er særligt kendt for sine brugervenlige mobiltelefoner og smartphones til seniorer, opkøbte i 2015 alarmproducenten CareTech. Nu samler Doro hele sit sortiment af digitale og mobile tryghedsløsninger under ét og samme navn - Doro Care. Navneskiftet i datterselskabet markeres med lanceringen af en ny bærbar alarm i form af et smart armbåndsur - Doro Secure® 480.

 

CareTech, der i mange år været kendt for digitale tryghedsløsninger til seniorer og personer med nedsat fysisk funktionsevne, blev i 2015 opkøbt af svenske Doro, fordi Doro ønskede at opgradere inden for mobile tryghedsløsninger. Nu skifter CareTech navn til Doro Care - og bliver dermed en fuldt integreret del af Doro.

 

Doro Care vil tilbyde en række digitale og mobile løsninger inden for tryghedsalarmer til brug både i og uden for hjemmet. Som en del af Doro kan Doro Care drage fordel af Doros stærke brand og position inden for telekommunikationsløsninger til seniorer.

 

- Vi har tilsammen et godt kendskab til og erfaring med de behov, både seniorer og personer med nedsat fysisk funktionsevne har. Vi samler nu alle disse erfaringer under ét fælles brand for at nå endnu længere ud til vores målgrupper og styrke vores position på både det nordiske og internationale marked, siger administrerende direktør i Doro Jérôme Arnaud.

 

Første produktlancering under det nye brand

Navneskiftet i datterselskabet markeres med lanceringen af det første Doro Care-produkt - en bærbar, trådløs tryghedsalarm, Doro Secure® 480, som er resultatet af en fælles produktudvikling. Alarmen ligner et almindeligt armbåndsur, men er en mobiltelefon med GPS-sporing og mulighed for at forudindstille tryghedszoner, så der sendes automatiske alarmer til fx plejepersonale eller pårørende, hvis brugeren bevæger sig væk fra sit normale opholdsområde. Ved hjælp af et enkelt tryk, kan brugeren hurtigt komme i kontakt med alarmcentralen, ligesom alarmen også kan tilpasses den enkelte brugers behov for sikkerhed og kontakt til de pårørende.

 

Lanceringen af Doro Secure® 480 er helt i tråd med visionen for Doro Care: 

 

- I Doro Care vil vi bidrage til digitaliseringen af tryghedsløsninger i Europa og tilbyde vores kunder den sikkerhed og tryghed, som både brugere og deres pårørende har brug for og efterspørger. Næste trin bliver at skabe mobile løsninger, som kan anvendes såvel i som uden for hjemmet og dermed gøre det nemmere at leve en aktiv livsstil - Doro Secure® 480 er første skridt i denne retning. Vi bruger mange ressourcer på hele tiden at udvide vores kendskab til brugernes behov for dermed bedre at kunne skræddersy vores løsninger, slutter Ulf Lindsten, der er nordisk chef for Doro Care.

 

Doro Secure® 480 kommer på det danske marked i løbet af foråret og vil blive forhandlet af Doro Care.

 

For mere information om Doro Care, besøg www.dorocare.se