Doro lancerer nu Doro Connect & Care® – en innovativ mobilservice særligt henvendt til seniorer. Løsningen, der i disse dage præsenteres på Mobile World Congress i Barcelona, samler familiemedlemmer, venner og frivillige i lokalområdet i et mobilt netværk, så seniorer altid kan få hjælp – både i nødsituationer og i hverdagen.

Doro Connect & Care® er en brugervenlig mobilservice, som pårørende kan downloade som app til deres Android eller iOS-smartphone. Systemet er kompatibelt med udvalgte Doro-telefoner, hvorfra senioren kan slå alarm eller sende fællesbeskeder, hvis vedkommende har brug for hjælp eller blot vil høre, om der er én, som har tid til at ringe eller kigge forbi.

Udvidet tryghedsalarm
Doros undersøgelser viser, at 39 pct. føler, at den geografiske afstand står i vejen for at kunne være der for ældre familiemedlemmer. Derfor går Doro Connect & Care® skridtet videre og inddrager frivillige i lokalområdet i arbejdet med at hjælpe og give tryghed til seniorer.

- Når brugeren aktiverer tryghedsalarmen på sin Doro-mobil, vil familie og venner straks modtage notifikationer om, at vedkommende har brug for hjælp. Er de pårørende selv forhindret i at hjælpe, fx fordi de befinder sig i den anden ende af landet, kan de hurtigt sende en forespørgsel ud til netværket af Doro Connect & Care®-frivillige i lokalområdet, som så hurtigt kan træde til. På den måde er der således altid hjælp i nærheden, hvis uheldet er ude, forklarer Rudi Iversen, der er country manager for Doro i Danmark.

Mobilteknologi og frivillighed
Men det er ikke kun i nødsituationer, at Doro Connect & Care®-frivillige kan være en stor hjælp. Brugeren har også mulighed for selv at sende en fællesbesked rundt i netværket og bede om hjælp, hvis fx et åbent vindue har sat sig fast og ikke vil lukkes. På den måde undgår brugeren følelsen af at ulejlige familie og venner langvejs fra i de små hverdagssituationer.

Alle pårørende, der benytter Doro Connect & Care®, bliver automatisk spurgt, om de selv vil indgå i frivillignetværket, så familier på den måde kan hjælpe hinanden, når der er brug for det. Men tanken er også på sigt at aktivere det frivillige foreningsliv:

- Med Doro Connect & Care® ønsker vi at biddrage med et værktøj, der skal gøre det lettere at mobilisere de frivillige kræfter i lokalområdet omkring seniorerne. Det er en innovativ og ny måde at bruge mobilteknologi på, fortæller Rudi Iversen.

Tryghed er grundtanken i Doro Connect & Care®, så når en frivillig tilbyder sin hjælp, modtager de pårørende også informationer om, hvem personen er, så man er sikker på, at ingen uvedkommende får adgang til brugerens hjem.

Øget tryghed uden telecare
Nogle seniorer kan have svært ved at erkende, at de får behov for hjælp fx i form af teknologiske hjælpemidler, som kan holde øje med dem og kommunikere med plejepersonale eller pårørende. Doro Connect & Care® henvender sig netop til denne gruppe:

- Installationen af telecareprodukter i hjemmet opleves blandt nogle seniorer som lidt intimiderende, fordi de allerhelst vil klare sig selv – også selvom de måske reelt har svært ved det. Her er Doro Connect & Care® en god løsning, fordi der ikke kræves dyrt specialudstyr – det eneste, man behøver, er en moderne og smart mobiltelefon fra Doro, som er Connect & Care®-kompatibel, forklarer Rudi Iversen.

Få ro i maven med ekstra notifikationer
Hvis brugeren ønsker det, kan Doro Connect & Care® også sættes op, så pårørende modtager notifikationer, hvis noget ikke er, som det plejer – fx hvis telefonen over længere tid ikke er i bevægelse, eller hvis opkald og SMS’er til telefonens ejer ikke bliver besvaret.

- Doro Connect & Care® skal øge trygheden i hverdagen for både den ældre og de pårørende, og muligheden for at få notifikationer på telefonens data kan give lidt ekstra ro i maven hos mange, slutter Rudi Iversen.

Doro Connect & Care®- servicen vil være tilgængelig fra sommeren 2015 på udvalgte Doro-telefoner. Der vil være en månedlig brugerbetaling på omkring 25 kr. for Doro Connect & Care®.