- Doro giver dig tips til fire brugbare apps, som vil hjælpe dig med at lytte til din smartphone

Du har garanteret hørt om apps, men ved du, hvad det er? Man kan sige, at en app er et lille computerprogram, som du nemt selv kan downloade og anvende på telefonen. Der findes apps til det meste, hvad enten det er til banken, opskrifter, spil og meget mere. Her giver vi dig tips til nogle apps, som gør det muligt at lytte til musik, lydbøger og radio på din smartphone.

Spotify

Spotify er en svensk virksomhed, som på bare få år er slået igennem internationalt. Og det er måske ikke så overraskende, når man tænker på, at Spotify giver dig adgang til alverdens musik direkte på din computer og telefon. Du slipper for at rode med CD’er eller plader. Spotify er som et stort bibliotek med både gammel og ny musik.


Hvorfor Spotify?Spotify logo

Du kan søge efter dine favoritsange og sammensætte dine egne spillelister, som du kan lytte til og dele med familie og venner.


Overvej!

Spotify Premium koster 99 kr.om måneden. Der findes også en gratis udgave, men så er du nødt til at affinde dig med reklamer fra tid til anden.


Hvordan gør man?

Download Spotify-appen via Google Play. Prøv gratisversionen først, så kan du altid gå over til betalingstjenesten senere.


Download appen via Google Play  »


 

Dr Radio

Hvad enten du foretrækker underholdning, sport eller debat- og aktualitetsprogrammer, er der altid noget for dig i DR Radio. I DR-appen kan du lytte til alle DRs radiokanaler og programmer direkte på mobilen. Her finder du også et stort udvalg af tidligere sendte programmer.


Hvorfor DR Radio? DR logo

Du kan live-streame og lytte til DRs radioprogrammer direkte eller downloade programmer for at høre dem på et senere tidpunkt.


Overvej!

Skal du til udlandet? Undgå dyre telefonregninger ved at downloade dit favoritprogram til din telefon inden du tager afsted.


Hvordan gør man?

Download DR Radios app via Google Play. Her kan du høre eller genhøre dine yndlingsprogrammer som fx Giro 413.


Download appen via Google Play  »


 

Storytel 

Lydbøger bliver mere og mere populære. Det forstår man godt, for er det ikke en rar følelse at kunne læne sig tilbage og lade en behagelig stemme læse højt for dig?  Storytel er appen til dig, som elsker litteratur. Det er en abonnementstjeneste, der giver dig adgang til tusindvis af lydbøger i alle mulige genrer, som du kan hente og nyde direkte på telefonen.


Hvorfor Storytel? Storytel logo

Du slipper for at rode med CD’er og har adgang til alverdens litteratur.


Overvej!

Storytel er en abonnementstjeneste, som du selv skal afmelde, hvis du ikke længere ønsker at have appen.


Hvordan gør man?

Download Storytel-appen via Google Play. På www.storytel.dk finder du aktuelle prøvetilbud.


Download appen via Google Play  »



Shazam
 

Indimellem hører du sikkert noget musik i radioen eller i en butik, som du godt kan lide, men uden at vide, hvad sangen hedder. Irriterende, men med Shazam-appen er der hjælp at hente! Den ”lytter” til musikken og fortæller dig både, hvad sangen og kunstneren hedder, og hvor du kan hente nummeret. Du kan også få sangens tekst direkte på din telefon, ligesom du kan dele den musik, du finder, med dine venner. Praktisk og sjovt!


Hvorfor Shazam? Shazam logo

Det er en let måde at opdage ny musik eller finde frem til titler og kunstnernavne på de gamle klassikere.


Overvej!

Shazam er gratis, men vil du gerne slippe for reklamer, skal du vælge Shazam Encore, som koster cirka 35 kr.


Hvordan gør man?

Download Shazam-appen via Google Play. Du kan prøve gratisversionen først for at se, om Shazam er noget for dig.

Download appen via Google Play »