Doro PhoneEasy® 530X er en simpel og solid kameramobil, der kan holde til lidt af hvert. Modellen er IP54-klassificeret og dermed støv- og vandafvisende. Det gør den ikke bare ideel til seniorer, men også til håndværkere og andre faggrupper, der har brug for en mobil, som kan klare støv og en regnbyge.  Doro PhoneEasy® 530X er desuden udstyret med 2MP-kamera med blitz og video-funktion, enkelt e-mail-program og vejrudsigt.  

Svenske Doro lancerer nu den nye Doro PhoneEasy® 530X – efterfølgeren til den robuste Doro PhoneEasy® 520X. Mobiltelefonen er som noget helt nyt IP54-klassificeret – det betyder, at den er både støv- og vandafvisende. 


- Vi har udviklet Doro PhoneEasy® 530X til folk med behov for en mobiltelefon, der kan tåle lidt ekstra. Det kan være seniorer, som er meget aktive og tilbringer meget tid ude i naturen, eller som gerne vil have trygheden i at vide, at deres mobiltelefon ikke så let går i stykker, hvis den bliver tabt, eller hvis man ved et uheld vælter et glas vand ud over den, fortæller Rudi Iversen, der er country manager for Doro Danmark.



Foruden IP54-klassificeringen er Doro PhoneEasy® 530X blevet opgraderet på en række punkter: Den har en større skærm end sin forgænger (2.4” versus 2”), vejrudsigt samt et simpelt mail-program – og så er den HD Voice-certificeret. Derudover er den udstyret med et 2 megapixel kamera med blitz og video.


Egnet som håndværkertelefon

Selvom mange forbinder Doro med et seniorbrand, henvender den nye mobiltelefon sig ikke kun til den ældre målgruppe:  

 

- Doro PhoneEasy® 530X er også et rigtigt godt bud på en telefon som er ideel til faggrupper, hvor arbejdsmiljøet kræver en solid mobil – det kan fx være på byggepladser, hvor det ofte støver og larmer meget, forklarer Rudi Iversen.


Modellen kommer som alle Doro-telefoner med ekstra høj og tydelig lyd, og det robuste og enkle design giver et fast greb, mens gummistriber på telefonens bagside sikrer, at den ikke glider ud af hånden. Samtidig gør de forhøjede og tydeligt adskilte taster, at man nemmere undgår at trykke forkert. Det er en fordel, ikke bare for seniorer, men også for fx håndværkere, fordi telefonen dermed kan anvendes med handsker på.

 

Derudover har den praktiske Doro PhoneEasy® 530X også en – i forhold til telefonens størrelse – kraftig lommelygte, som kan tændes og slukkes via en knap på forsiden af mobilen.

 

Brugervenlighed i højsædet

Hvad enten det gælder moderne smartphones eller klassiske mobiler, er Doro kendt for enkle telefoner med høj brugervenlighed. Og Doro PhoneEasy® 530X er ingen undtagelse. Den er nem at anvende og kommer med simpelt menusystem og genvejstaster, så man fx ved blot et enkelt tryk på stjernetasten får adgang til sine 10 favoritkontakter.

 

Samtidig er telefonen udstyret med Doros egen cloud-baserede tjeneste My Doro Manager, så den kan fjernbetjenes fra en computer, så brugeren eller hans/hendes familie har mulighed for at opdatere mobiltelefonens indhold og indstillinger via internettet.

 

Doro PhoneEasy® 530X fås i et flot sølvfarvet design og er tilgængelig i butikker og online.


Fakta - Doro PhoneEasy® 530X

-  Mobiltelefon med IP54-klassificering, dvs. støv- og vandafvisende
-  Robust design, der sikrer et fast greb
-  2.4” LCD-skærm
-  2 MP-kamera med blitz og video
-  Simpelt e-mailprogram og vejrfunktion
-  Enkelt menusystem og genvejstaster
-  Ekstra høj og tydelig lyd
-  Forhøjede og tydelige taster
-  Kompatibel med høreapparat (HAC)
-  Tryghedsalarm på telefonens bagside
-  My Doro Manager, der tillader fjernbetjening fra computer, så brugeren og dennes familie har mulighed for at opdatere mobiltelefonens indhold og indstillinger via og internettet
-  HD Voice
-  Smart bordlader
-  Praktisk lommelygte med tænd/sluk-knap