Julespecial

Smartphone-skolen del 13

Nu er det endelig blevet jul igen, og med din Doro-smartphone bliver alle juleforberedelserne både sjovere og nemmere. Herunder finder du et udvalg af smarte funktioner, som kan gøre julen endnu mere fantastisk. I år kan du derfor glemme alt om julestress.

Spotify
Julemusik er nærmest et must, når hjemmet skal fyldes med hyggelig julestemning. Men er det ikke kedeligt at høre de samme CD’er år efter år? Med Spotify kan du lytte til julemusik hele julen, uden at blive træt af at høre de samme sange igen og igen. Måske er du særligt vild med julemusik i jazz-genren? Eller julemusik fra danske musikere? Det kan også være, at du gerne vil lytte til en helt ny julesang, eller måske foretrækker du gamle klassikere fra 50’erne? Uanset hvad, så findes det i Spotify. Tryk på ”de tre vandrette linjer” oppe til venstre for at få menuen frem. Tryk herefter på ”søg”, så tastaturet kommer frem, og du kan skrive. Du kan enten vælge at lytte til en bestemt kunstner, et bestemt album eller en spilleliste, som andre brugere har sammensat.

Læs mere om, hvordan du bruger Spotify her

Instagram
Instagram er et oplagt sted at finde inspiration til julen. Både butikker og andre brugere uploader fine billeder med tips til indretning, julebag og meget andet, som kan bidrage til den gode julestemning. Du kan selvfølgelig også selv inspirere andre ved fx at dele billeder af årets brunkagehus eller det færdigpyntede juletræ - eller sende en hilsen til de personer, som følger dig ved at tage et billede af dig selv, mens du skåler med en krus gløgg i hånden. Kun kreativiteten sætter grænser.

Læs mere om, hvordan du bruger Instagram her

Smarte funktioner (lommelygte, lommeregner)
Hvis du sysler med julegavehemmeligheder i mørket eller har svært ved at se, når risengrøden skal sættes ud til nissen, er der hjælp at hente i din telefon. Med din Doro-smartphone har du altid en lommelygte lige ved hånden, og særligt i den mørke vintertid kan det være nyttigt.
Under ”smarte funktioner” finder du også en lommeregner. I december løber udgifterne hurtigt op, og en lommeregner kan gøre det lidt nemmere at holde styr på budgettet. Dine regnskaber kan du efterfølgende tilføje dine ”noter”, som du finder i samme mappe. Du kan oprette forskellige noter, som du nemt kan gå tilbage til for at læse og redigere. På den måde kan du fx skrive dine børnebørns juleønsker ind på telefonen, så du hurtigt kan finde noterne frem, når du står i butikken. Det kan være en god måde at holde styr på, hvem der ønsker sig hvad - og hjælpe dig i dine bestræbelser på at give børnebørnene det, de hver især ønsker sig.

Læs mere om de smarte funktioner her

Kamera
Hvis man skal forevige alle julens magiske stunder, gælder det om at være hurtig med kameraet. Når du fotograferer indendørs i dæmpet julebelysning, kan det være svært at tage skarpe billeder. Et godt tip er at holde kameraet så stille som muligt for at undgå rystelser. Det kan hjælpe at støtte sig op af en væg eller et bord. Det er altid bedst at fotografere i dagslys, så når du tager billeder indendørs, så prøv at rykke så tæt på vinduerne som muligt. Men sørg altid for, at motivet ikke står lige foran vinduet i modlys, for så risikerer du, at det bliver en mørk silhuet. I vinterhalvårets mørke timer kan være svært at få tilstrækkeligt med lys til at tage gode billeder, og derfor kan det være en god ide at bruge blitz. Ved at trykke på knappen ”flere indstillinger” med de tre prikker i kameraet på din Doro smartphone kan du slå blitzen til og fra. Du kan enten vælge at fotografere med blitz, uden blitz eller med automatisk blitz. Med den automatiske blitzindstilling kan kameraet selv registrere, hvor mørkt det er i rummet - og på den måde vurdere, om der er brug for blitz eller ej. Nogle gange er det ikke nok at vælge automatisk blitz; i stedet bliver man nødt til at slå blitzen til på alle sine billeder. Prøv dig lidt frem, før jule-festlighederne begynder, så du er sikker på at kunne tage gode billeder, når det gælder.
Under ”flere indstillinger” kan du ved at trykke på ”timer” vælge, om der skal være fem eller ti sekunders forsinkelse på udløseren. På den måde har du god tid til at løbe hen til resten af familien, inden billedet tages, så du selv kan være med på årets julefotografi.

Læs mere om, hvordan du anvender kamerafunktionen her

YouTube
I YouTube-appen finder du både videoguides og inspiration til julen. Her findes et hav af små filmklip, som andre brugere har lagt op for at dele deres bedste tips til alverdens ting med andre. Måske vil du forsøge at kreere en ekstra flot adventskrans, eller blive inspireret til, hvordan man er julemand for familien på en sjov måde. Det kan også være, at du vil finde inspiration til at dekorere julebagværket, eller lære, hvordan man sætter elektrisk julebelysning op på huset. Ved at søge på YouTube kan du finde maser af inspiration og tips.
Rigtigt mange af de filmklip, som florerer på YouTube, er humoristiske og sjove. Så hvis man kan lide at grine af andres bommerter eller folk, som gør grin med sig selv, kan man nemt få en aften til at gå på YouTube. Så stil gløgg og julegodter frem og sæt dig til rette i sofaen sammen med venner og familie og nyd et godt grin.

Læs mere om, hvordan du bruger YouTube her

Facebook
Savner du inspiration, eller har du brug for hjælp, så kan du spørge andre til råds via Facebook. Facebook er et godt værktøj, når man har brug for at nå ud til mange mennesker på kort tid. Du kan stille åbne spørgsmål ved at skrive et opslag, som venner og venners venner kan svare og kommentere på. Måske har du brug for tips til julegaverne eller hjælp til at finde et sødt juledigt. Men husk, at modtageren af gaven også kan se opslaget, hvis han eller hun er på Facebook. Du kan også bruge Facebook til at sende en julehilsen ved fx at lægge et billede på Facebook af dig selv iført nissehue. På den måde kan du ønske alle dine venner glædelig jul på én gang – og så sparer du endda nogle julekort.

Læs mere om, hvordan du bruger Facebook her

Google
Du har sikkert hørt udtrykket ”at google”, som betyder at ”søge på Google”. Via Google kan du finde informationer og få svar på mange spørgsmål direkte på din Doro-smartphone. Hvis du juleaftensdag fx kommer i tanke om noget, du har glemt at købe, kan du via Google finde frem til en butik, som har åbent. Google kan også bruges til at finde tekster på julesange, små juleanekdoter eller fakta om julen - det kan fx være en hyggelig beskæftigelse på en mørk december-aften. Det er bare med at komme i gang med at Google for at finde det, du søger – og mere til.
Læs mere om, hvordan du bruger Google her


Doros smartphone-skole ønsker alle en god jul!

 

Smartphone-skolen del 1

Billig surfing – med WiFi!

Læs mere

Smartphone-skolen del 2

Underholdning direkte på din telefon!

Læs mere

Smartphone-skolen del 3

Find det, du søger på din ferie!

Læs mere

Smartphone-skolen del 4

Brug kameraet smart!

Læs mere

Smartphone-skolen del 5

Der findes apps til det meste. Praktiske og sjove!

Læs mere

Smartphone-skolen del 6

Oplad din smartphone!

Læs mere

Smartphone-skolen del 7

Smarte funktioner

Læs mere

Smartphone-skolen del 8

Spotify!

Læs mere

Smartphone-skolen del 9

Lær med YouTube

Læs mere

Smartphone-skolen del 10

Få styr på Facebook

Læs mere

Smartphone-skolen del 11

Del dine oplevelser på Instagram

Læs mere

Smartphone-skolen del 12

Google på mobilen

Læs mere

Smartphone-skolen del 13

Lad din smartphone hjælpe dig med juleforberedelserne

Læs mere