Smartphone-skolen del 7

Vidste du, at du bærer rundt på både en lommeregner og en lommelygte i din smartphone? Der findes et væld af apps og genveje, som kan gøre hverdagen lettere. Og ved du, hvad det bedste er? Du har dem altid med dig!

Lommelygte

Ja, der er faktisk indbygget lommelygte i de fleste smartphones i dag. Det er den samme lampe, du bruger, når du tager billeder i mørke, og blitzen slås til. Perfekt når du hurtigt har brug for at kunne se bedre i mørket, men ikke vil til at lede efter en almindelig lommelygte.

Kalender

Er der et lægebesøg, en kaffeaftale med dit barnebarn eller et tv-program, du ikke vil gå glip af? Med din smartphone behøver du ikke længere at have hele dit skema i hovedet eller holde styr på din lommekalender. Du kan nemt skrive en aftale ind i telefonens kalender, og du vælger selv, hvor lang tid før aftalen, du ønsker at få en påmindelse.

Lommeregner

Glem alt om hovedregning og traditionelle lommeregnere! Selv til det kan du bruge din smartphone. De fleste smartphones har nemlig indbygget lommeregner. Du indtaster blot dit regnestykke på telefonen, uanset hvor du befinder dig.

Notesbog

I din smartphone findes en lille notesbog. Den kan du bruge til at skrive indkøbslister eller andre ting, du skal huske.

Lyd

Du kan nemt justere lydstyrken på din mobil ved hjælp af volumenknappen på siden af telefonen. Vil du indstille lyden mere specifikt, går du blot ind i indstillinger. Her kan du fx vælge forskellige melodier til din ringetone eller beskedtone. Du kan også indstille mobilen til at vibrere, når den er på lydløs.

Flytilstand

Det kan forstyrre elektronikken på fly, hvis man har sin telefon tændt under en flyvning. Der findes dog en måde at slukke for disse forstyrrende funktioner, uden helt at slukke for telefonen. Det kaldes for ”flytilstand”. På visse fly tilbydes gratis Wi-Fi ombord, hvilket betyder, at du kan surfe på nettet, mens flyet er i luften. Du kan sagtens bruge flyets Wi-Fi, selvom ”flytilstand” er slået til.

 

Smartphone-skolen del 1

Billig surfing – med WiFi!

Læs mere

Smartphone-skolen del 2

Underholdning direkte på din telefon!

Læs mere

Smartphone-skolen del 3

Find det, du søger på din ferie!

Læs mere

Smartphone-skolen del 4

Brug kameraet smart!

Læs mere

Smartphone-skolen del 5

Der findes apps til det meste. Praktiske og sjove!

Læs mere

Smartphone-skolen del 6

Oplad din smartphone!

Læs mere

Smartphone-skolen del 7

Smarte funktioner

Læs mere

Smartphone-skolen del 8

Spotify!

Læs mere

Smartphone-skolen del 9

Lær med YouTube

Læs mere

Smartphone-skolen del 10

Få styr på Facebook

Læs mere

Smartphone-skolen del 11

Del dine oplevelser på Instagram

Læs mere