Underholdning direkte på din telefon

Smartphone-skolen del 2

Du har garanteret hørt om apps, men ved du, hvad det er? Man kan sige, at en app er et lille computerprogram, som du nemt selv kan downloade og anvende på telefonen. Der findes apps til det meste, hvad enten det er til banken, opskrifter, spil og meget mere. Her giver vi dig tips til nogle apps, som gør det muligt at lytte til musik, lydbøger og radio på din smartphone. Perfekt til ferien.

SPOTIFY

Spotify er en svensk virksomhed, som på bare få år er slået igennem internationalt. Og det er måske ikke så overraskende, når man tænker på, at Spotify giver dig adgang til alverdens musik direkte på din computer og telefon. Du slipper for at rode med CD’er eller plader. Spotify er som et stort bibliotek med både gammel og ny musik.

Hvorfor Spotify?

Du kan søge efter dine favoritsange og sammensætte dine egne spillelister, som du kan lytte til og dele med familie og venner.

Overvej!

Spotify Premium koster 99 kr.om måneden. Der findes også en gratis udgave, men så er du nødt til at affinde dig med reklamer fra tid til anden.

Hvordan gør man?

Download Spotify-appen via Google Play. Prøv gratisversionen først, så kan du altid gå over til betalingstjenesten senere.

Download appen via Google Play.

DR RADIO

Hvad enten du foretrækker underholdning, sport eller debat- og aktualitetsprogrammer, er der altid noget for dig i DR Radio. I DR-appen kan du lytte til alle DRs radiokanaler og programmer direkte på mobilen. Her finder du også et stort udvalg af tidligere sendte programmer.

Hvorfor DR Radio? 

Du kan live-streame og lytte til DRs radioprogrammer direkte eller downloade programmer for at høre dem på et senere tidpunkt.

Overvej!

Skal du til udlandet? Undgå dyre telefonregninger ved at downloade dit favoritprogram til din telefon inden du tager afsted.

Hvordan gør man?

Download DR Radios app via Google Play. Her kan du høre eller genhøre dine yndlingsprogrammer som fx Giro 413.

Download appen via Google Play.

STORYTEL 

Lydbøger bliver mere og mere populære. Det forstår man godt, for er det ikke en rar følelse at kunne læne sig tilbage og lade en behagelig stemme læse højt for dig?  Storytel er appen til dig, som elsker litteratur. Det er en abonnementstjeneste, der giver dig adgang til tusindvis af lydbøger i alle mulige genrer, som du kan hente og nyde direkte på telefonen.

Hvorfor Storytel? 

Du slipper for at rode med CD’er og har adgang til alverdens litteratur.

Overvej!

Storytel er en abonnementstjeneste, som du selv skal afmelde, hvis du ikke længere ønsker at have appen.

Hvordan gør man?

Download Storytel-appen via Google Play. På www.storytel.dk finder du aktuelle prøvetilbud.

Download appen via Google Play.


Datingapp

Det er ikke kun unge, som søger efter venskab og kærlighed på internettet. Netdating er også blevet populært blandt ældre. Det kan være en god måde at møde nye mennesker på, hvis man ikke har lyst til eller mulighed for at gå ud. De fleste datinghjemmesider er åbne for alle aldre, og man kan så vælge, hvilken aldersgruppe man er interesseret i.

 

Dating.dk

Dating.dk er Danmarks største datingforum. De har udviklet en mobilapp, som du kan hente ned på din smartphone. Med appen får du med det samme besked, hvis nogle besøger din profil eller kontakter dig på din datingprofil. Du kan læse mere om dating.dk her

 

Der findes også en datinghjemmeside, som er forbeholdt seniorer, men denne findes ikke i en app-udgave. Hjemmesiden er https://www.senior.dk/.

 

Husk!

På internettet kan du være uheldig at møde personer, som udgiver sig for at være en anden, end den de er. På datingsider er det nemt at oprette en profil med et andet navn, en anden alder og en anden personlighed end ens egen. Vær derfor opmærksom på ikke at dele vigtige private informationer om dig selv, før du har mødt personen i virkeligheden og føler dig tryg. Første møde kan med fordel foregå et offentligt sted som en café eller lignende.

 

Held og lykke med det!

 

Smartphone-skolen del 1

Billig surfing – med WiFi!

Læs mere

Smartphone-skolen del 2

Underholdning direkte på din telefon!

Læs mere

Smartphone-skolen del 3

Find det, du søger på din ferie!

Læs mere

Smartphone-skolen del 4

Brug kameraet smart!

Læs mere

Smartphone-skolen del 5

Der findes apps til det meste. Praktiske og sjove!

Læs mere

Smartphone-skolen del 6

Oplad din smartphone!

Læs mere

Smartphone-skolen del 7

Smarte funktioner

Læs mere

Smartphone-skolen del 8

Spotify!

Læs mere

Smartphone-skolen del 9

Lær med YouTube

Læs mere

Smartphone-skolen del 10

Få styr på Facebook

Læs mere

Smartphone-skolen del 11

Del dine oplevelser på Instagram

Læs mere

Smartphone-skolen del 12

Google på mobilen

Læs mere

Smartphone-skolen del 13

Betal med mobilen

Læs mere